Nomadic Bits ApS, Vesterbrogade 95A, 1620 Kbh. V, +45 32 23 30 00

Google Adwords

Google Adwords er det man kalder "Pay Per Click" eller PPC. Lær at bruge Adwords, og brugertallene suser afsted på himmelfart.

Optimering og administration af Google Adwords, der udmunder i overskudsgivende markedsføring, kræver indgående kendskab til mekanismerne i systemet, medmindre du beskæftiger dig med et nicheområde, hvor der er meget lav konkurrence blandt annoncørerne.

Det skyldes at Google Adwords er et auktionsbaseret system, hvor placering og omkostning dels styres af den sum du er villig til at betale pr. besøg (klik), annoncernes effektivitet (performance) og relevansen imellem de anvendte nøgleord, annoncen nøgleordene udløser og den side de besøgende havner på, når de klikker på din annonce.

Adwords systemet benytter blandt andet disse begreber og virkemidler:

Google Adwords opererer med udtryk som Cost Per Click (CPC), Click Through Rate (CTR) og Quality Score (QS).

Cost Per Click (CPC)

Cost Per Click er prisen du betaler pr. klik på en af dine kampagners annoncer.

Click Trough Rate (CTR)

Click Through Rate er en faktor, der beskriver antallet af klik en Google Adwords annonce har opnået i forhold til antallet af eksponeringer, dvs. antal eksponeringer divideret med antal klik. Desto højere en Click Through Rate, desto bedre performer nøgleordet og tilhørende annonce samt kampagne.

Quality Score (QS)

Quality Score er en faktor der beskriver det opnåede kvalitetsresultat. Google Adwords bedømmer blandt andet din annonces relevans i forhold til nøgleordet, der udløste annoncens visning, samt relevansen imellem nøgleordet eller nøgleordsstrengen, annoncen, og den side de besøgende lander på, når de klikker på annoncen.

Udover at tjene penge er Googles vigtigste målsætning at servere relevante søgeresultater til brugerne. Det gælder både de organiske resultater og de viste annoncer. Googles succes afhænger i høj grad af deres evne til at servere dét deres brugere ønsker serveret. Derfor bruger Adwords Quality Score som en afgørende faktor, når Googles maskineri skal beslutte hvilke annoncer der skal have den bedste placering – eller eksponering – ved en søgning.

Det betyder at det i princippet er muligt at få bedre annonceplaceringer end en konkurrenterne, selvom du betaler mindre pr. klik end konkurrenterne betaler Google. Optimering med den slags resultater kræver dog betydelig indsigt i Adwords optimering.

Se det på denne måde: Hvis en kunde vil betale Google 3 kroner pr. klik og en anden 4 kroner pr. klik, ville det umiddelbart give mening at Google giver den højestbetalende annonce en bedre placering end den anden, da de tjener en krone mere pr. klik. Hvis der dog bliver klikket flere gange på den lavestbetalende annonce, fordi den er mere målrettet, relevant og fængende end den højest betalende, har Google to incitamenter til at give den lavestbetalende annonce bedre eksponering: Brugerne får en relevant annonce vist først og Google tjener flere penge. Google Adwords optimering der skaber mærkbare resultater

Lader du os varetage administration og optimering af dine Google Adwords kampagner, behøver du ikke bekymre dig om det avancerede system og terminologien i Adwords. Vi sender løbende rapporter og optimerer din kampagner, så dine annonceringskroner strækker længere og skaber mærkbare resultater.